Løb
Min store interesse for tiden er løb, men min løbekarriere er egentlig startet af flere omgange og alle gange er det gået i sig selv igen efter 2-3mdr.
Den 2. Januar 2009 skulle det være slut – nu skulle løberiet bide sig fast. Jeg startede frisk ud – ligeså frisk som de tidligere gange, men modsat tidligere søgte jeg denne gang hjælp på siden Dourun – en side jeg nu bruger ugentligt. Både som socialtfælleskab, men også til at blive klogere på den knapt så simple diciplin “Løb”. Via Dourun blev det mig hurtigt klart at jeg lavede en klassisk begynderfejl: at løbe for stærk og derved for hårdt, hvilket nemt kan koste på motivationen og glæden ved løb. Løb behøver ikke være hårdt – er et mantra jeg nu har lært.
En anden forskel fra tidligere var også at jeg denne gang købte noget teknik der kunne hjælpe med at holde motivationen ved lige: et løbeur – et GPS-ur – nærmere et Forerunner 405 fra Garmin. Og hvilken dejlig gadget, som i bund grund ikke er nødvendig til mit niveau, men som har været med til at sparke mig ud gange jeg ellers ikke ville være kommet ud.
Jeg er ingenlunde en født løber, jeg er hverken hurtigt eller besider høj selvdiciplin, men jeg har nogle mål og sætter mig gerne nye.
Mit første mål var at kunne løbe 5km på under 30min, hvilket jeg brugte Dourun til at opnå. For at holde motivationen oppe samt stå til ansvar for nogle, godt nok ikke nogen jeg kendte, så oprettede jeg i april 2009 tråden Sub30 på 5K – en fælleskabstråd til begynderen på Dourun.dk og den 13. maj 2009 til Svendborg Løbet blev det mål indfriet. Hurtigt herefter satte jeg mig et nyt mål Sub25 på 5K – en fælleskabstråd til begynderen et mål jeg troede jeg nemt kunne nå i 2009 da jeg 30. august løb i tiden 25min og 44sek til Faxe Kondi Løbet i Odense, men tiden er gået og der har været lidt slinger i regelmæssigheden af mit løberi, så det er tvivlsomt om jeg når det mål i 2009. Det gjorde jeg så ikke, men til nytårsløbet 2009 i Odense, satte jeg ny PR.
PR:
5K: 25m22s sat til Faxe Kondi Løbet i Odense 2009
Mål 2010:
Løbe 1200km
10K under 50min
Løbe et halvmaraton: Broløbet 2010 mål under 2t15min