Posts tagged konkurrence

Her følger en lille billed og video-collage fra Danske Fragtmænd Løbet 2011

Danske FragtmændLøbet 2011. View da vi er ankommet

Så var det i dag at jeg skulle forsøge mig med en 10K konkurrence, en distanse jeg aldrig har løbet. Og dog – BT kvartmarathon, hvor jeg løb de 10K på 52.21. Men sådan rigtig 10K løb har jeg ikke prøvet..

Målet var at løbe under 52min – håbet var at det måske var muligt at løbe sub50.

Jeg var meget spændt på dagens løb, sådan lidt som var det en eksamen. Presset var et jeg selv skabte, men jeg ville jo gerne have en god indikator og gerne så god som muligt på at jeg kan kommer under de 2 timer på halvmarathon distancen – hvilket er målet for foråret..

Løbet var kl 10 og ikke kl 11, som jeg egentlig regnede med. Så det var tidligt ud af døren da vi skulle være der 30min før tid. Jeg skulle også lige varme op – og vi gad ikke stress. Så vi tog afsted omkring kl. 9.

Indmeldingen gik uden problemer. 100kr var prisen. Der var lodtrækningspræmer, men den pulje fik man desværre ikke del i når man eftertilmelder sig.

Jeg fik løbet noget rolig opvarming 1,5k inden løbet..

Starten blev udsat 3 min…. og pludselig sagde speakeren at nu er det tid til start. Og så blev der ellers talt ned før end halvdelen af feltte var mental klar til det… Det blev lidt en hovsa start…

Første 500m er let nedløb og jeg startede stille ud – jeg gjorde meget for ikke at dumme mig. De næste 500m er let opløb. 4.48 rammer jeg første km i, hvilket er okay godkendt. Jeg havde absolut ingen fartfornemmelse i starten og følte virkelig jeg holdt igen.. De 500m nedløb snyder på friske ben.

De 2 næste K rammer jeg ca omkring 5min, så alt efter planen der…

Danske Fragtmænd Løbet 2011. Grillen er tændt - jeg var tændt og klar!

Men så begynder jeg at tabe tempo. Jeg føler nok jeg kunne have holdt tempoet, men omvendt var jeg i tvivl om hvad prisen af det ville være. Jeg ville jo gerne gennemføre turen uden at skulle ned og gå.

Danske Fragtmænd Løbet 2011 from Frederik Liljefred on Vimeo.

De 5K rammer jeg i 25.18 kan jeg se på tælleren. Det er sgu godkendt. Men erkendelsen var dog at der ikke var noget ektra gear – jeg kunne ikke vinde det tabte. De sidste 5km gik uden at jeg kiggede på uret. Jeg var simpelhen bange for det ville fjerne noget af moralen. I stedet orienterede jeg mig efter de foran løbende. Særligt 2 fyre som jeg løb bagved de første 3 km og som en periode havde en tøs på slæb (som også blev tabt efter 5K) – dem havde jeg hørt snakke noget om 50min eller 5min/km – og jeg tror de nåede deres mål. Afstanden til dem blev længere, men jeg kunne også se jeg ikke var 4min bagefter, Det gav lidt moral at “snoren” ikke blev umådelig lang.

Generelt så var det hårdt de sidste 5K, men jeg brugte at hver gang jeg kom til en ny km, så talte den dobbelt. 6 = 20% 7= 40% etc. Så kunne den ellers tælle op..
Jeg prøvede at presse lidt de sidste 2km – og der skete også et sjovt moralsk boost der. Lige som om at da der var 2K igen, så var jeg ikke tvivl om jeg godt kunne komme i mål uden at gå også at jeg kunne holde det tempo jeg holdt, hvad end farten var.

9K løbes i 5.09 og 10K i 5min.

Men der var ikke til en egentlig slutspurgt.

Jeg er meget glad for resultatet, oprigtig glad. Jeg har savnet en status på hvor jeg står rent formmæssigt og det har jeg nu. Jeg står så der hvor jeg hele tiden har troet at jeg stod, måske håbede jeg nok at det var bedre, men sådan er det. Nu er der indikator.

Og det vigtigste. Den giver mig en margin på 5min på halvmarathon, hvor den siger min 10K tid indikerer en sluttid på 1.55. Det kræver jo selvfølgelig at man har træningsbasen på plads, men med det program coachen har lagt, hvor særligt uge 16 er døbt “the killer week” da den indeholder 6K sammenhængende tempoløb og en langtur på 18K, så håber jeg at det lader sig gøre.

Og ved I hvad? Jeg glæder mig sgu til uge 16!!

Der var gratis vand, og frugt. Ingen saft. Der blev solgt pølser med brød for 20kr (hvilket jeg huskede fra sidste år), så der fik børnene hver en pølse. Der var også gratis drikkedunke – af den type man sætter på sin cykel. Det var et hit hos børnene. Der var præmieoverrækkelse med top 3 pokaler til mænd, kvinder på 5 og 10K. Ganske fint – men uden for rækkevide

Alt i alt et fint lille arrangement, som godt kan anbefales. Jeg skønner at der maks har været 200, måske kun 100. Det synes jeg er synd, men jeg tillader mig at tilskrive det at det er en lørdag og allerede kl. 10. Kunne jeg vælge var søndag kl. 11 at foretrække….

Som jeg har skrevet tidligere elsker jeg de små lokale løb – prisen er ofte fair og hvis ikke ved man da i det mindste hvem pengene går til, familien kan stå ved sidelinjen, og der ikke langt hjem…

Danske Fragtmænd Løbet 2011. Sebastian og Valdemar spiser grill-pølser

Danske Fragtmænd Løbet kunne måske være prissat til 75kr, men det er det også, hvis man er forhåndstilmeldt, så det er egentlig min egen skyld.

Danske Frægtmænd Løbet 2011 from Frederik Liljefred on Vimeo.

Det endelige resultat forelægger endnu ikke…

Så var det tid til en konkurrence og det er ved at være længe siden sidst – sidst var i Juni måned – og det er jo ikke voldsomt meget som jeg har fået trænet siden sidst. Man kan ikke ændre på fortiden, men man kan se fremad og påvirke den og sætte nye mål.

frold Ulandsløbet 2010

Dagens løb var et velgørenhedsløb, hvor deltagergebyret ubeskåret gik til en sundhedsklinik i Afrika og alt setuppet omkring var enten sponseret eller frivillig arbejdskraft. Initiativet bag var IMCC Odense og løbet hed Ulandsløbet – et nyt løb, altså første gang, og det var hel tilfældig at jeg så det annonceret på Løbesiden.dk. Det kostede 100kr og som en af de første 100 tilmeldte fik jeg en gratis løbeshirt. Fik og fik – det er så meget sagt, der var lidt problemer med sponsoren Stadium, så shirten kan afhentes efter 5. oktober, men fred være med det. Man fik et fint gavekort, så ingen sure miner der – jeg er dog spændt på at se hvordan den ser ud.

Det hele start og mål var på atletikbanen på Campus. Øl og vand og pølser blev der solgt af den lokale sportsklub, der var “ta’ selv frugt og vand” når man kom i mål. En fin og billig løsning.

Der var tale af Borgmester Anker Boye, som holdt en fin lille tale. Jeg støtter ham ikke politisk, men jeg synes han kom med nogle fine ord – og jeg synes det er en fin gestus at han stiller op. Ligeledes var Johan Absalonsen, fodboldspiller i OB, som stod for opvarmningen.

Trods det nye tiltag og den spæde annoncering, så var der ca. 250 deltagere og det er jo en fin størrelse.

Det var en atypisk start da 5 og 10Km løberne startede med ryggen til hinanden – det har jeg aldrig prøvet før
Årsagen var at 10km løberne skulle løbe en runde på stadion, mens os på 5K løb direkte ud fra stadion.

1K gik med for høj fart, sådan følte jeg det dog ikke, men allerede ude mod de 2K synes jeg det blev tungt, men jeg fornemmede at jeg her ikke tabte voldsomt med tid. Men så forsvandt farten ellers og jeg begyndte at skulle æde mig selv – damn det var hårdt. Jeg synes der var langt i mål på sidste 1K og der ramte vi modvinden – jeg troede aldrig jeg ville komme i mål, men det gjorde jeg jo

Ruten var dejlig flad på godt underlag, så det er ikke den der skal have årsagen til jeg ikke rammer sub25, som jeg havde håbet, men ikke forventet, at kunne bryde igen idag. Men læren er at træning hjælper og det er jo dejligt at vide at det hjælper at træne og der er kun en ting at gøre ved det – at komme igang med noget regelmæssig træning igen…

I går var jeg til en lille fest, hvor jeg holdt lidt igen. Men det blev da til en ½l Erdinger, en Mokai cider, en Strawberry Daiquiri, og noget andet sjov og 6 timers søvn. Men jeg synes nu ikke at kunne mærke det, så jeg tror vidst alene vi skal give tidstabet den manglende træning, som jeg som sagt kan gøre noget ved

Frold på Øresundsbroen til Broløbet 2010 - credit malmotime.se

Optakt
Ja, jeg har længe glædet mig til løbet – det ultimative: en kombination af en unik løbeoplevelse og ikke mindst mit jomfru ½marathon.

Det har været et mål over vinteren og jan, feb og marts blev da også nogle gode måneder hvor jeg fik trænet relativt okay på løbebånd og det kastede sig da også en PR af sig på 5K. Jeg har fået forsøgt en kvartmarathon. April og Maj blev 2 tynde måneder, hvor jeg har døjet med manglende overskud til løb og været mere eller mindre små sløj på skift. En sygdom der først nu er ved at slippe og sidder her fortsat med “prop” fornemmelse for mit højre øre og lidt ømhed i halsen. Men jeg er i klar bedring, så jeg er fortrøstningsfuld

Logistik
Længe havde tanken været at løbet skulle være en familieoplevelse, der var jo i beskrivelsen lagt op til at dagen ville være familievenlig, med familieområde. Men som vi nærmede os løbet, synes det ikke helt at kunne passe med at familien skulle være med til København. Hvordan skulle Susanne, uden kørekort, komme væk fra startområdet alene med 3 børn. 2 dage i sommerhus ville blive lige lidt nok etc. Så det endte med jeg så et opslag på dourun.dk om kørelejlighed fra Odense, så der slog jeg til.

Fælleskørsel
Vi havde aftalt at mødes på Odensebanegård kl. 11.30. Inden da havde jeg ikke fået spurgt til de andres forventede sluttider, så jeg var lidt bekymret for om de skulle vente på mig – hvis nu de alle var nogle der løb på 1t20min. Det var det heldigvis ikke. Christian gik efter tiden 1.45min, hans mor 2.15, Mikkel 1.35 – jeg selv sub2 timer. Vi hentede Mikkel hos hans svigerforældre i Odense NØ, og så drog vi ellers mod Lergravsparken station, som var den metrostation vi havde udvalgt til at parkere ved og så tage metroen videre, da vi regnede ikke med at det ville være muligt at få en plads ude ved start-området. Vi havde dog travlt for i sidste øjeblik havde løbsledelsen ændret tidspunktet for indlevering af bagage fra kl. 15 til 14.30 – altså 1½time før den officielle start.

Bagage-helvede
Vi ankommer omkring kl. 14.25 og her er de første vogne med bagage ved at lukke ned, og jeg havde end ikke skiftet og måtte skifte og stå i bar røv midt på en græsplæne og smide tøjet på – rette på det måtte vente. Desværre viser det sig at vognen der passer til mit nummer var i den helt anden ende af køen af lastbiler. Da vi endelig når frem til den, så er den lukkede. Jeg så på vejen flere der nærmest i panik smed deres tasker ind i tilfældige vogne, men det turde jeg simpelthen ikke. Jeg havde trods alt en del værdigenstande i min taske og ville jo selvfølgelig ikke miste det. Heldigvis vidste det sig at der var nogle små ekstra vogne med mulighed for at aflevere rest-bagage. Det var jeg egentlig tryg ved, for nu vidste jeg at min bagage lå i en bil svt. til mit løbsnummer. Der skulle dog gå 6 timer før jeg så bagagen igen…

Venten på starten
Der skulle jo fordrives 1½time inden starten, men mens jeg summede rundt og kiggede lidt på nogle af boderne mødte jeg en kollega, Lars Kjær Nielsen, som løber uhyggeligt stærkt specielt hvis vi alders korrigere – jeg skulle vel løbe på 1t20min eller noget for at matche ham
Efter en hyggelig sluder søgte jeg mod min startgruppe og 2timers-ballonen. Her står jeg lidt indtil en siger “frold, hvad fanden” – og der står Henrik Dreyer, som jeg kender perferifært som ven til en ven. Det vil sige en ven til en nu afdød skolekammerat og gyminasiekammerat og jeg har vel ikke set ham siden begravelsen. Vi endte med at følges af ud til starten og de første 2km, hvor de stak af

Mod starte-stregen
Fra startgruppen gik en længere vandring på ca. 20 min mod startstregen, men heldigivis viste vejret sig fra den gode side og forventningerne var store, og så længe det gik fremad, så var det jo som det skulle være.

Starten og tunnelen
Vi starter med at løbe ned mod tunnelem og en del af det jeg havde set frem til var netop de 3500m løb i tunnelen,  det er jo sjældent man får lov at prøve at det. Men føj hvor var det varmt. Nu er jeg god til at svede, så det var egentlig ikke det der bekymrede mig – det var mere min væskebalance for der var jo fortsat 17km til målstregen.
Der var en god stemning i tunnelen – folk klappede, sådan nærmest i bølger, sådan at forstå at man kunne høre at de længere fremme begyndte at klappe og så blev lyden ellers højere og højere – det var en god oplevelse.
Men jeg kunne se at flere led i varmen, men da vi ramte udgangen var det skønt at mærke “kulden”. Jeg så 1km og 3km skiltet, men aldrig 2km skiltet, men brugte urets lap-funktion og kunne se jeg løb med omkring 6min/km – og det var praktisk ikke muligt at løbe hurtigere – andet end hvis jeg ville bruge forholdsvis meget mere energi – der var simpelthen for mange mennesker. Allerede her begyndt jeg at tvivl om jeg kunne nå sub2timer – 4*20sek er alligevel en del at hente når man løber lige på grænsen og ikke kender det der ligger på anden side af 13,5km, som er det længste jeg havde løbet til dato.

Broen
Da vi kommer ud på broen er det nemmere at styre sit tempo. Der kommer et væskedepot allerede hurtigt, som jeg husker det, og jeg vælger at stoppe ved alle væskedepoter. Jeg havde ingen væske med og der var kaos ved det første depot og man kom ned og gå 100m – der var simpelthen for smalt. Jeg ved ikke hvad det var jeg drak, men det indehold ikke sukker kunne jeg smage, men til gengæld smagte det bitter eller metalisk. Men væske skulle der på.

En lektie er at begynde at træne med væskebælte eller camel-bag, jeg må lige undersøge hvad der passer mig bedst. Men jeg forestiller mig at de første væskedepoter altid er kaos, så kan man lige så godt selv have det med. Desuden savnede jeg sukker, så det kunne man også selv have haft med – mere om det længere ned.

Jeg tror den km med første væskedepot er den jeg løb på 6.30. Herefter blev det nemmere at styre tempoet selv, så jeg satte farten op, hvilket gik fint indtil 15km.

15km til 19km
Jeg kiggede længe efter 15km skiltet og kunne mærke det blev hårdere og hårdere at holde tempoet og der var jo forsat langt igen. Men jeg ville prøve at lave en hæderlig 15km tid. 15km løbet i 5.48, 16.km i 6.03 og som tempoet faldt faldt noralen.
Ude på den 17km – var der ikke mere moral. Jeg ved ikke om jeg gik sukkerkold, men jeg kunne ikke holde farten mere og jeg kunne ikke længere over for mig selv finde en grund til det. Så fristelsen blev for står – jeg kom ned at gå. ;( til et løb  Ja, men igen jeg var ikke som sådan skuffet, jeg har jo aldrig løbet så langt og som tempo-tur har jeg “kun” løbet 11km. Det der mest irriteret mig ved at gå var at så ville det tage endnu længere tid at komme i mål og få noget energi.
I løbet af den 17km kom der endnu et væskedepot og denne gang med en sukkerholdig drik. Jeg drak 2 glas – endelig. Hvorfor fanden var der ikke noget sukkerholdigt at drikke før efter 17km? Er det normalt? Jeg må have et væskebælte eller lignende!!
Den 18km formår jeg at løbe igen – måske jeg er nede at gå kortvarrigt, det mener jeg nok. Den 19km bliver også stort set gået.

19km og mål – En gang læge altid læge….
Ude ved 19km lå der pludselig en mand på jorden. Der var allerede en dansker og en politimand ved ham. Jeg stoppede op. De andre havde egentlig godt styr på det de: Gav ham væske. Tvang ham til at blive liggende. Beroligede ham. Kaldte en ambulance. Men jeg følte mig forpligtet til at blive ved ham for han var slet ikke orienteret. Han kunne ikke forkusere, kunne huske sit navn, men ikke efternavn. Var urolig. Vidste ikke hvor han var, men benægtede smerter eller trykken for brystet – heldigvis Han klarede mere op og da ambulancen kom efter små 25min, hvor nogle tilskuer havde været så venlige at komme med et tæppe, så han ikke gik hen og blev for kold, tog en kollega med ham på sygehuset. Han var kommet forbi efter 10min tid. Jeg og ham den anden hjælper fuldtes sammen i mål.

Det minder mig om at det var skønt at komme til svenske-siden og glædeligt med alle de tilskuer der trofast heppede, zambabands – jeg ville ønske jeg havde haft mere overskud til både at løbe og nyde det, men der var som sagt udsolgt hos frold

Mål
Jeg var ved at være gennemkold efter 25min venten ved patienten og så krydser man mål og ser den ene tomme række af borde efter den anden – og det eneste jeg har brug for er noget sukkervand – noget moral. Jeg tænker hvad fanden har de pakket det hele væk? Men længere fremme møder jeg en mur af vel 5000 mennesker der trofast venter på deres medalje og andet, men jeg tænker fuck det – jeg vil bare hjem eller det vil sige – jeg vil bare have noget tøj på for kulden tog over. Vejret var skiftet til overskyet og den blæst der havde været en medvind på broen var nu ikke længere en ven.

Som jeg passere begynder de at dele tasker ud på den anden side af køen, så jeg ender med at få en taske, en banan, en muslibar og en og jeg understreger kun 1 kanalgiffel. Det blev håndhævet strengt at man kun måtte få en og jeg vidste ikke om man skulle grine eller græde. Jeg kom ikke af med mit chipkort – jeg ved ikke hvor man skulle aflevere det? Måske inde midt i den store menneskemængde – jeg vil hellere betale de 100kr – eller sende det til dem – var min tanke.

Min bagage
Nå, nu gik jagten på mit tøj. Da jeg afleverede tøjet fik jeg at vide at tøjet ville blive fordelt over i de store lastbiler, med de respektive numre, så nu gik jagten halv forkommen tilstand og sulten. Jeg havde ikke fået noget at spise siden morgenmaden andet end sodavand og en sneakers under bilturen og et stykke lyst brød i startområdet.
Efter at have fundet lastbilen, som selvfølgelig med mit startnummer ikke var en af de første, så fik jeg at vide at bagagen ikke var omfordelt, men ville være et andet sted i de biler vi havde lagt det i. Fair nok tænkte jeg, så var risikoen for fejl af bagage da også mindre og risiko for at min bagage var stjålet mindre. At finde bilerne med rest-bagage skulle vise sig at være en meget frustrerende oplevelse – ingen kunne vise mig hvor de befandt sig og jeg gik omkring med en anden herre, som var lige så fortvivlet som jeg. Langt om længe vidste det sig at bagagebilerne endnu ikke var kommet for der havde været et uheld på broen – jeg måtte vente yderligere 45 min før jeg så min bagage. Fuck hvor var jeg kold – jeg tror ikke jeg har været så kold siden jeg som søspejder var på sommertogt til Ven. Og jeg lyver ikke, jeg klaprede tænder og moralen var meget lav. Jeg har lige været syg og lidt af den sidder måske i mig endnu – og nu alt den kulde – det var ikke optimalt.

Retur til DK
Iført mit varme tøj var tanken om at vente på hjemtransport  “hvad fanden, nu er jeg i det mindste tør og varm”. Hvad jeg ikke havde overblik over var, hvor mange der egentlig ventede i kø. Køerne snoede sig og jeg tror fandme de var 800m lange – og der kan sidde 60 i en bus. Efter at have stået 5min i køen og den ikke gjorde tegn på at rykke sig det mindste tænkte jeg f*** det. Kiggede mig overskulderen og spurgte herren bag mig “er du frisk på en Taxa til stationen?” Og det var han. Vi gik afsted og flere havde fået tanken, så vi endte med at gå et godt stykke 2-3km og desværre i den forkerte retning i forhold til den nærmeste station fandt vi ud af da vi spurgte en politimand om vej.

Redningen fra København – heldet findes derude….
Mens vi gik og alle taxaer bare kørte forbi da de var bestilt begyndte jeg at blaffe, mens jeg snakkede med ham den anden. Vi var jo kun 2, så det kunne jo være nogle var søde. Vi stod ved et større og centralt kryds da en dansk bil holder for rødt og jeg råber “du giver vel ikke et lift?”. Han ruller vinduet ned “yes”, tænker jeg. “jo, hvor skal I hen spørger han?”. “Bare til stationen eller mod Danmark.” svare vi. “Jamen jeg skal til Danmark, så hvis I kan vise mig vej til broen, så kan I køre med” Det viste sig at han skulle have hentet en nevø, som åbentbart var kommet med busserne, så nu var han på vej til Kastrup for at hente dem der. Han havde været strandet på broen grundet det uheld og i mellemtiden var nevøen kommet med en af busserne. Det blev vores redning Skulle vi betale noget, nope Verdensklasse! Fra nu af vil jeg være fan af Audi A4

Lufthavnen og hjem
Da jeg kommer i kontakt med Christian viser det sig at jeg er den der er kommet først til Kastrup, så jeg går op og køber en Angry Whopper menu på Burger King inde i lufthavnen. Det ender dog med at tage 20min  da presset er stort på burger king denne aften De andre ender faktisk med at stå at vente lidt på mig. Vejen hjem i bilen brugte jeg på bagsædet, som jeg havde for mig selv – Mikkel skulle jo ikke med retur, sovende
Jeg var hjemme kl. 00.40. Stakkels Christian der skulle en tur over Svendborg også, han har været hjemme kl. 2.

Vurdering
Jeg orker det næsten ikke, men jeg synes det var et skammeligt dårligt arrangeret løb. Jeg gør det aldrig igen – aldrig igen deltager jeg i så stort et løb på dansk grund.  Løbeoplevelsen står slet ikke mål med de logistik, eller mangel på samme, pinsler man skulle igennem. Resultatsms har jeg aldrig fået. Mit løbsresultat kender jeg heller ikke her et døgn efter, officielt siger  tiden  2.52.10 og 10km på 46.53 – intet af det kan passe.
Løbet får karakteren:
Pengene ønskes retur.

Sluttid
Jeg har prøvet at regne mig frem til min sluttid. Løbet havde officielstart kl. 16, hvis det er skudt igang præcis, så svare det til at min effektive tid er:
2.52.10 – 20min (uret viser start kl. 16.20) Det giver 2.32.10. Hvis vi siger jeg har brugt 22min på patienten, giver det 2.10, hvilket jo ikke helt var den tid jeg drømte om. Mit ur siger en samlede tid på 02:36:25, men jeg glemte også at trykke lige da jeg kom i mål. Så måske min effektive tid ville ende på 2.15? Jeg vælger en tid midt imellem. 2t 12min30sek….

Update 26/6-10
Der er nu kommet officielle tider og mellemtider:
28962 , Frederik Liljefred,

TID: 02:35:22
DISTANCE: ½ marathon
PLAC. M/K: 18969
PLAC. SAMLET: 24617
5 KM: 00:30:06
10 KM: 00:58:37
15 KM: 01:27:09
20 KM: 02:28:34

Så det går jo okay indtil 15km og de første 5K løbes for langtsomt, hvilket jeg også fornemmede. Samlet pace for de 15K er 5.49/km det ville have givet en sluttid på 02:02:35, hvis jeg kunne have holdt det. De 2 min kan man nok hente på den første 5K, så måske jeg ikke er så langt fra alligevel…
Udholdenhed, udholdenhed og udholdenhed…

Der var gode toner i luften – rigtig gode. Solen skinnede, det var vel hvad man kan kalde lunt specielt hvis ikke det var for en lidt drilsk vind. Jeg løb for første gang i år i korte tights dog havde jeg en langærmet svedtransporterende undertrøje på inderst og en alm. løbeshirt over. Jeg frøs ikke – før efter løbet…

Der var dog også en tvivl. Jeg har ikke fået løbet i løbet af ugen. Der har været travlt. Tirsdag aften var jeg til et aftenkursus i “Hudens benigne, præmaligne og maligne tumores” i Esbjerg. De morgner jeg har været så glade for at løbe er nu indraget til andet formål. Sebastian har haft en periode, hvor han ikke har villet i legestue, så vi har kørt en periode på ca 3 uger hvor han ikke har været af sted. Aftalen er nu at jeg i stedet skal køre ham om morgen da min farvel-stil måske er mere kontant og ikke mindst at når Susanne aflevere, så sidder Valdemar og Benjamin i ladcyklen og Sebastian bliver ramt af ambivalens mellem at være i legestue og ville være hjemme. Men det er godt nok en ny rutine både for ham og jeg. Vi må køre kl. 7.15, så vi er deroppe kl. 7.30 hvor de åbner og jeg har vel 7min til at smide ham af. Så skal jeg fræse hjem i bil og nå på arbejde og møde omklædt kl. 8. Max stress.

Hvorfor ligger byens eneste deltidsbørnehave/legestue i den absolut modsatte ende af byen, så man skal ind over denne – 11km t/r. Men det passer lige præcist at jeg nå med et par svedperler på ryggen når jeg møder. Puha.

Den nye rutine har også betydet at der i ugen med vagt og kursus ikke har været fundet overskud til løb. Jo fredag kunne jeg have løbet, men fandt det ikke klogt dagen før “the big event”

Den kommende uge er ikke bedre. Onsdag har jeg 2 aftenmøder: Et om biologiskbehandling med Remicade. Derefter skal jeg deltage i et på Øre-Næse-Hals-afdelingen for at høre om HAE (hereditært angioødem) hvor vi i afdelingen har landsfunktion for denne sygdom, så der er en yderst kompetent som vil undervise. Torsdag har jeg vagt. Lørdag og søndag har jeg vagt samtidig med at jeg skal præsentere en case til Dansk Dermatologisk Selskabs årsmøde – der passende holdes her i Odense, så jo – jeg får sgu prøvet hvordan det er være ansat på en højt specialiseret afdelingen og ikke mindst på et Universitets Sygehus – det er noget andet end provinsen Torsdag er der deadline på en case jeg skal præsentere – eller muligvis skal præsentere, hvis den udtrækkes – på Berlin Dermatology Days på Charitë, som jeg skal på 8. maj i Berlin, rigtig gættet .

Hvornår skal jeg løbe? Nå, det skal nok lykkedes at komme ud et par gange – og må tage det som det kommer.

Dagens Løb
Ugen har været præget af lidt krillerhoste – ikke nogen egentlig sygdomsfølelse, men ikke desto mindre, så var jeg i tvivl om det var noget jeg ville reagere på når pulsen kom op i max området. Det var det ikke.

Jeg nåede ikke rigtigt at varme op – 1 km blev det til. Jeg nåede tilgengæld at få bilen vasket (Uno X tilbyder en guldvask for 19kr i April i Odense ved Rosengårdscenteret) og at handle ind i Bilka trods starten gik kl 10 – det var da en yderst effektiv start på en lørdag morgen.

Jeg fik hentet mit startnummer og løb med nummer 38. Fik en løbeshirt. Virker lidt tung i det, men hvad – den skal nok blive brugt. Desuden fik man en pose med lidt info om en eller anden lageruddannelse – ikke helt relevant for mig og en sportsflaske. Det var da en dejlig bonus.

Tidstagningen foregik med en hjemmelavet stregkode strips som var påhæftet løbsnummeret. Jeg var spændt på og lidt urolig for at den ville falde af, men det gjorde den ikke. Afleveringen tog nok lige et par 2 sek mere end at løbe over en måtte, men jeg synes det er til at leve med når deltagergebyret var 75kr.

Danske Fragmænd Løbet 10. April 2010 - splits

Ruten skriver sig nok ikke ind som verdens mest spændende, men det var heller ikke derfor jeg kom. Den starter ned af bakke og forklare også første splittid på 4.30 for 1K. Der løbes lidt på asfalt siden på en jordsti, som var okay i underlag. Den sidste km indeholdt mit havde underlag bestående af græs – det var ved at slå en mental bund ud af mig. Jeg tror der var 100m græs eller måske var det kun mindre, men jeg kan ikke tage det underlag, så det føltes i hvert fald som min 100m

Danske Fragmænd Løbet 10. April 2010 - pulsgraf

Jeg holder en god høj puls under hele løbet og ender i et avg på 191 – og det må siges at være godkendt. Det er egentlig sjovt. Jeg føler slet ikke det var lige så hårdt som Dalum Hjallelsesløbet trods jeg æder omkring 1min af sidste tid. Om det er vejret? Restitutionen op til? Den sidste uges cooperstest? Træningen op til med de længere 13Km ture? Men glædeligt er det i hvertfald. Jeg glæder mig også over at jeg ikke har en “smutter” tid som sidst, altså en tid hvor jeg ligger væsentlig fra måltiden på 5min/km.

Det trækker lidt ned at man siden tilmeldningen ingen emails har fået. Jeg var heller ikke klar over at man kunne købe pølser og vand til en fornuftig penge, så havde jeg helt sikkert taget familien med (som jeg ellers plejer). Jeg savner også en deltagerliste på deres hjemmeside – i det hele taget lidt dynamik på deres hjemmeside, så man ikke er lidt i tvivl om løbet egentlig bliver til noget. Lige som resultatlisten er noget længe undervejs- . Kl. er 19.30 og der var præmieoverrækkelse kl. 11 – den er ikke tilgængelig endnu.
Ruten var godt opmålt. Der var afspærret. Der var vejvisere. Ganske professionelt. Et flot lille løb! Man kunne godt fornemme der var element at firmafest i det, men det skaber jo kun en glædelig stemning og man følte sig velkommen. Man kunne få udskrevet diplom på løbsdagen eller få det eftersendt hvis man ønsker det – flot service – men jeg skulle dog hurtig hjem. Jeg har ikke personligt brug for et diplom, men det kan være andre samler på den slags.
Samlet vil jeg give løbet
**** ud af 5

OPDATERING

Nu er resultatlisten kommet resultatliste Danske Fragmænd Løbet 2010 og den officielle tid siger 24:18, så det nedgraderes tiden til.