Posts tagged langtur
13,5K @ 6.14/km pulsavg 158
1Tja, skinnebensbetændelse eller ej, det måtte komme an på en prøve.
Hele dagen har jeg haft gode ben uden ømhed, idag heller ingen ømhed svarende til periost (knoglehinden), så i stedet for at sige skønt ro hjælper blev det til. Lad mig stress teste og se om det er noget der kommer med en hilsen. Dumt? Det må tiden vise.
Gårsdagens cykling synes ikke at sidde i kroppen. Vejret var godt ca 16 grader. Let solskin, enkelte skyer. En let brise. Ren Ying og Yang, så det der blev planlagt som en tur på 10km blev forlænget til den lange route da temopoet var pænt og pulsen fin lav.
Det er jo svært at holde igen når formen er ved at være der. Desuden har jeg vundet næsten 2kg på vægten. Den er aldrig rigtig kommet efter min sygdom, så i morges sagde den 77,8, men har ellers store dele af vinteren ligget på 79,5-79,8. Heldigvis ingen morgenmålinger på 80kg, men jeg kan ikke udelukke at den har været deroppe. Så det er jo surt når alt, vægt, vejr, motivation er i top og så driller kroppen. Men igen, jeg vil jo gerne se mig selv som den rolige type, så dagens lange tur var måske ikke så smart, men igen, så blev det testet. Der var ingen nivende fornemmelse eller skinnebenssmerter ude på turen, så langt så godt, men vi må se når musklerne er blevet kolde om de så også bliver ømme. Heller ingen ømhed nuher selvom jeg tager godt fat i m. tibialis ant. eller “gnubber” knoglehinden.
Nå, det var dagens klynk og tvivl.
Det gik godt med turen. Dejlig lav puls løb i lange periode med en puls omkring 155, mens den steg op af bakker, som der er en del af på turen. På bakkerne fokuserede jeg ikke rigtig på pulsen, men prøvede bare at holde farten. Ned af bakkerne slappede jeg af og pulsen faldt enkelte gange til 146 eller noget. Det er en meget ujævn rute og det afspejler pulsprofilen også.
Den 3. km blev løbet i 6.34, men det kan ikke passe ej heller at den næst blev løbet i 6.01. Så stor forskel var der simpelthen ikke, jeg tror det må være træerne der har “forvirret” tidstagningen, hvis det kan lade sig gøre. Kort efter den havde logget 6.34 viste uret et lap pace på 5.40… så der var skovforvirring. Det var i øvrigt stien langs ved Tusindårskoven, hvor min lægekollega og dennes ægtefælde, så bastialsk blev myrdet. Der er i øvrigt koncert en af de næste dage for der var lydprøver igang.
Efter 12km til 13km kom et stykke, hvor jeg fik modvind og der steg pulsen til omkring 163-164 og den km blev også løbet langsommere.
Jeg har flere gange linket til min tur 1 juli 2010, hvor jeg løber 15K med et pulsavg på 155. Men der løber jeg med et tempo på 6.26min/km altså er jeg idag 12sek hurtigere per km, og 3 pulsslag højere, så jeg er da ved at være der, hvis jeg ikke allerede er der
Så må vi se om kroppen holder til at jeg snart laver formforbedrende træning aka tempoture og interval.
I morgen er det døgnvagt i psykiatrien og det bliver en hviledag.
Søndag tror jeg at jeg tager en 7,5k tur, hvis kroppen ikke driller.
Nu bliver det spændende at mærke hvor meget, hvis noget der vil side i kroppen efter dagens tur.
18K @ 6.22/km pulsavg 160
5Så blev det årets længste tur, ja faktisk den længste tur; ever. “Jamen, du har jo løbet halvmarathon før”, “jo, bevares, men der var jeg nede og gå ved 16km” – så dagens tur blev mit livs længste løbetur, så er det slået på plads.
Dagens tur blev en tur, hvor jeg skulle teste om min High5 EnergyGel BananaBlast var til at indtage og om de overhovede havde i sinde at forblive i ventriklen eller ville retur som en god gang vomitus eller, hvem ved, en runners diarrea.
Jeg stod op kl 7.30 (dejligt sent) og havde planlagt at løbe omkring kl. 9. Så da de andre spise havregrød, drak jeg vand og spiste en banan og det blev den energi, som jeg løb på. Vægten sagde 79,5kg i morges.
Mp3 var fuldt, og her kommer en anbefaling. Efter en tråd på nettet, kan det anbefales at høre:
Marathon – Hvad Vil Du Bevise, Mand?
Om 3 unge fyre i midt 30′erne og deres Marathon og en mandeforsker. Et rigtigt P1 program, men fik de første 45 gik nemt på den konto
Men inden jeg kunne komme afsted skulle det klarlægges, hvordan jeg skulle få min energi-gels med på tur. Tænkte at jeg bare kunne sætte dem fast med et par sikkerhedsnåle til min buks, men den løsning viste sig hurtigt ikke at kunne holde. Men min kreative hustru og hendes symaskine fik hurtigt omdannet et velcro-bånd til en brugbarløsning. En løsning der viste sig at være optimal og uden ubehag. Den vil blive genbrugt til Lillebælt Halvmarathon.
Selve smagen af energi-gelen var slet ikke så slem som frygtet og den gled let ned. Og den blev nede
Turen gik med at lægge stille ud, meget stille faktisk bliver den første km den der løbes langtsomt og alligevel med den højeste puls – det er sgu ved at være lidt træls at den skal lave det nummer igen og igen.
De første km er det overraskende “nemt” at holde pulsen på 155 eller under. Faktisk er jeg i store hele, bortset fra bakker eller andre forhindringer i stand til indtil omkring 13-13½km at holde pulsen omkring eller under 158. Jeg indtager min gel og vand ved 12km, uden noget større tidstab btw, men efter yderligere en km ligger pulsen stabilt over 160 og resten af turen ligger den fra 161-168, hvilket vel også er forventlig.
Samlet løbes turen med at avg på 160 – hvilket jeg er MEGET tilfreds med.
Vejret var også henved optimalt. Løb med korte Tights og en kortærmet. Jeg havde, da jeg troede jeg ville svede mere også taget et svedarmbånd på venstre håndled – dejlig 80′er, men en god løsning når man får salt sved i øjnene og ikke har en langærmet til at tørre efter med. Men den stille vind i dag gjorde at jeg faktisk ikke svedte så meget.
Hele turen indtil 16km blev løbet med stort overskud. Virkelig stort overskud. Tror det var meget fornuftigt at jeg startede så stille ud og lå så lavt i puls, dejligt. Så skulle der også gerne være lidt overskud til resten af dagen…
Jeg glæder mig til at jeg med endnu større overskud kan løbe en sådan tur – det var sådan en super sommerkåd tur. Lunt, let brise men varmt nok. Træer i spirende flor. Lugt af gylle på landet. Fluers summen. Påske-rolig stemning. Lækkert!
Nå, nu er Susanne ude og gemme påskeæg i vores lille have. Eet til hvert af børnene – med instruktion om – de ikke får lov at spise det hele idag….
Vi er noget sukkerbegrænsende her i hustanden – i hvert fald overfor børnene.
Lidt gør godt, men meget gør ikke nødvendigvis meget glad.
God Påske!
Update: Formen går den rigtige vej, men jeg kan ikke lade være med at se at jeg den 1. juni 2010 løb 15K med en pulsavg på 155. http://connect.garmin.com/splits/38855120 – jeg var nok i bedre form på daværende tidspunkt end jeg var klar over.
I øvrigt det er rekord for denne månedstotal – ever og den er ikke slut endnu…
16K @ 6.22/km pulsavg: 162
2Det blev så mit livs anden længste løbetur ever, hvor den længste hidtidig er min halvmarathon konkurrence.
Det var en tur jeg havde glædet mig til, men også en tur der kræver lidt mentalt, så der var overskud til turen, men også efter turen.
Planen var at løbe turen i ca 6.25 +/-5 sek – dels holde et stabilt tempo, som er svarende til mit rolige tempo, men også sikre mig at jeg kunne gennemføre uden det blev for hårdt. Dels sikre at restitutionstiden ikke bliver for lang når næste uge byder på 6km sammenhængende tempoløb og 18km i langtur – noget af en bid. Der er jo intet vundet hvis jeg går hen og bliver skadet – nu er der jo kun 20 dage til starten går.
I går var vi en tur i Lyngby storcenter og jeg fik endelig købt nogle energi-gels. Alle steder jeg har været har de kun solgt Maxim, som ikke rigtig har en bærbar gel, men mest gels til cykelfolket. Hos Ritter Cykler havde de energi-gels af mærket High5 – desværre havde de kun en smagsvariant – BananaBlast, som jo lyder en kende vammelt, men jeg forstår på dourun at flere faktisk synes den er okay.
De havde alle udløbsdato den 17 april, så jeg fik 6 stk til 5kr stykket i stedet for 12 kr/stk. Det synes jeg er en fair deal.
Tanken var lidt om jeg skulle prøve en allerede i dag på turen for at se hvordan maven klare det, men da jeg ikke gad at tage væske med og da jeg ikke vidste om der var vandposter inde i Gilleleje, så lod jeg værre. Træningsmæssigt og rent mentalt, synes jeg også det er en fordel at løbe uden. Jeg følte nu heller ikke jeg gik ”sukkerkold” på dagens rute. Men jeg rregner med at prøve det af på min 18K tur, hvor jeg kan løbe ind over Munkemose, hvor de har vandposter…
Dagens tur
Første km gik igen med uret opførte sig mærkeligt og jeg lå med en puls på 165 – og det stod ikke helt mål med følelse. Pulsen faldt da også igen til 151-154. Jeg er i stand til at holde pulsen på eller under 158 på store dele af de første 7 km. Den 8km er gennem Gilleleje og der begynder pulsen at stige til 163-164.
Ved vendepunktet sker der det jeg forventede – jeg ramte modvinden. Stykket fra 9,5 til 11km er en lang og sej bakke. Ikke videre stegl, men en konstant hældning og det kombineret med modvinden gør at pulsen tager et spring op på 168-170. Et pulsinterval jeg ender med at ligge i i store dele af hjemturen.
Jeg oplever ingen kriser under vejs, jeg går ikke sukkerkold. Jeg holder nogenlunde konstant min hastighed, men der kommer dog nogle km med en snit på ca 6.18 – altså lige hurtigtigt nok, men det var lidt svært at styre hastigheden de første km efter vendningen, hvor der var modvinden og derfor følelsen af der skulle arbejde mere mod den end egentlig behov for.
Jeg løb med lange tights og 2 lag på overkroppen. En langarmet svedtransporterende undertrøje og en kortærmet over.
Det blæste en del i dag. På ud-turen (med medvind) var det lidt så der synes jeg det var lige ved at være for varmt, men på hjemturen var varmen ikke et issue.
Men fin tur.
UPDATE (dagen derpå): Jeg må erkende at jeg ingen smerter har – det er jo skønt, hvad jeg har er “slappe”ben, jeg fornemmer ligesom at de ikke har den power de plejer at have. Det tolker jeg som udtryk for at de bare er godt brugt. 4-5km gåtur i dag synes at have tappet dem for det sidste…
14K @ 6.15 pulsavg 162 (måske kun 160)
9Så var det tid til ugens langtur, som krævede noget mental forberedelse og jeg kunne godt mærke at da kl. nærmede sig 13 så ville jeg gerne til og afsted, så den kunne blive overstået. Misforstå mig ikke, men det kræver sit at skulle løbe en langtur og holde sig mental klar og vide man også skal hjem og være lidt far og ikke bare kan ligge og se dum ud, så det er lidt af en balancegang. Jeg ville ønske det faldt mig lidt nemmere, men det kommer måske. Jeg kan godt lide at løbe, men det var nemmere hvis man kun var sig selv
Planen var egentlig at Suanne og ungerne skulle med på tur, men som turen nærmede sig og der var unger der græd, så følte jeg hellere at jeg ville løbe alene. Så kl 14 løb jeg min tur og Susanne og ungerne tog ladcyklen ned til byen.
Jeg ville gerne prøve at løbe et regelmæssigt tempo, men med så lav en puls så muligt, så jeg kunne prøve at blive udtrættet og uden at blive total kvæstet. Og samtidig få trænet den udholdenhed, som jeg er bange for at mangle lige som ved sidste halvmarathon, hvor filmen knækkede efter ca 1½time. Derfor fik jeg også forlænget dagens pas, så det nærmede sig 1½time…
Jeg fandt et godt roligt tempo og holdt det nogenlunde jævnt. Ruten er ikke jævn, så pulsen svinger meget. Op af bakker op til 166, men på de lige stykker ca 160. Og sådan blev den holdt jævnt. Jeg er faktisk rigtig glad for at jeg ca med en puls på 162 kan holde et tempo på ca 6m15sek/km. Pulsavg for turen bliver 162, men det er nok lidt bias af den første km, hvor pulsen opførte sig mærkeligt og har målt en max på 199. Måske jeg skulle overveje et batteriskift på pulsbæltet.
Alt i alt er jeg godt tilfreds med turen, så er jeg bare spændt på om det var for meget. Det blev jo et lidt hurtigere tempo, men tempoet passer okay med hvad det skal være ved VDOT 40 svt til 10K på 50min – så må vi se om jeg kan løbe det på Lørdag.
Tror jeg skal have en tur på en 16-17 km inden halvmarathon – men så synes jeg også jeg er godt forberedt. Så skal jeg bare ikke blive syg.
I øvrigt var en del af motivationen at der hjemme ventede det ultimative restutions-mellemmåltid – ris a la mande
11K @ 6,35 pulsavg 160. Estimeret 6,21 pulsavg 163
2Så var det tid til ugens langtur.
Jeg kan godt mærke mine ture er blevet længere, det kræver lige en ekstra mental omgang at komme op af sofaen og idag var jeg ektra presset – da Susanne og 2 af ungerne er snottet/sløje, så det var ikke lige med det store mentale overskud jeg sparkede mig afsted.
Dagen gik dog med at være ude og lege med 2 af børnene, mens Susanne kunne slappe af med Valdemar og få en lur. I stedet tog jeg børnene med på Eydes Kælder – jeg havde enorm lyst til spareribs og så kunne vi komme lidt nemmere om aftensmaden når børnene og jeg var spist af med en gang rå kalorier… Og Susanne afskyr den slags steder og “proletar”-mad, så det var med at udnytte at hun var sløj, så jeg kunne få noget primat-mad
Det var dog ikke noget særligt, jeg huskede det som bedre da jeg var der for år tilbage. Og jeg blev slet ikke mæt… Jeg vidste at jeg skulle løbere senere på dagen, så det blev ingen fadbamse til – den ville ellers have klædt maden…
Efter maden stod den på 1½ times leg nede ved Åen, hvor det store tema var – hvad kan “flyde”. Det kan man jo altid lære noget af når man er 3 og 5 år
Kl. 16 blev løbeskoene snøret og det var tid til en gentagelse af sidste uges tur… Denne gang dog uden rullende assistance
Efter 1½km kom jeg til det storelyskryds Falen/Kløvermosevej. Og jeg troede det var løgn – jeg endte med at stå mere end 3min og vente på grønt – men den ville bare ikke skifte. Til sidst løb jeg over på eget initiativ, men pisseirriterende at spilde så meget tid på ingen ting – og det ændre jo dagens pace noget. Det gør også at jeg ikke kan bruge turens pulsavg til meget – da de 3 min der er den nede og ramme 100 i puls. Pisse træls. 30sek kan man nok klare at stå og vente, men 3min – det havde jeg ikke regnet med, ellers kunne jeg have stoppet uret… Øv..
Nå, jeg kan glæde mig over at dagens tur gik ganske okay. Jeg var lidt tung de første km, men ellers synes jeg nok fik løbet mig varmt.
Det er noget kuperet rute jeg løber, så når dte gik op af bakke svingede pulsen op mod 166, 168 – 170, men ned af bakke kunne jeg nemt holde ca 160. Så mit eget estimeret avg for turen er puls 163. Og ikke de 160, som uret giver, grundet de 3 min inaktivitet… Det er da bedre end sidste uges 168.
Det er generelt svært at holde tempoet nede og km-tiderne svinger meget, men det er jo derfor det er så sundt at komme ud og løbe og man er jo glad når man kommer hjem. Og her 2 timer efter, så kan jeg glæde mig over jeg ikke er mere træt. Har spist en banan og drukket et glas mælk – det er sådan set det.
Men da jeg kom hjem var det til snottet og trætte unger, og de 2 snottede af slagsen blev puttet kl. 18 og jeg tror Susanne er faldet er søvn, for nu er kl. 18.50 og hun er ikke kommet ned – det stakkel pus..
Så må vi se om jeg går fri eller om det springer på mig i løbet af natten.. Håber det ikke for jeg har døgnvagt i morgen…
Jeg har fået de 2 næste ugers træningsprogram og det glæder mig at det ikke er hårdere – det nok meget fornuftigt. Langturen regner jeg dog med bliver 13½km mod de anførte 13 da den rute jeg kender er 13½, men det går jo også…
Uge 1.Dag 1: Udendørs.Løb 5x skovsø-intervaller igen (som du har trænet i de sidste to foregående træningsuger)Dag 2: Løbebånd.Opvarmningsløb 10 min. / Tempoløb 1km + 2km + 3km (½ marathon-tempo 5:36) + 400m Ip-jog imellem intervallerne. / Nedvarmningsløb 5 min.Dag 3: Udendørs.Lang tur 13kmUge 2.Dag 1: Udendørs.Løb 8km rolig + 8x 20 sekunder sprint. + Ip-jog 1 min. imellem sprinterne. (20 sek. sprint løbes efter 4km rolig løb)Dag 2: Udendørs.Løb 8km restitutionsløb..Dag 3: Udendørs.Start med 10 minutters opvarmningsløb… og kort derefter løber du så 10km Motionsløb![]()
11K @ 6.24/km og med Lillemor og unger på ladcyklen
2Så var det tid til ugens langtur og jeg var lidt i tvivl om jeg skulle løbe den udenfor eller tage den på bånd. Det ville være roligere at løbe den på bånd, men træningseffekten naturligvis også mindre.
Det endte med en søndagstur for hele famlien, hvor jeg løb og de 3 børn og Susanne tog ladcyklen. Dejlig hyggeligt, noget vi har gjort en gang tidligere.
Det giver dog et knapt så harmnonisk løb da den rute jeg løb i dag er noget kuperet og det er ikke nemt med ladcyklen, så over en enkelt bakke måtte jeg skubbe Susanne op. Der steg pulsen lige og jeg endte den km i en pulsavg på 175
Det tog noget tid at få den ned igen oven på 100m løb mod modstand
Generelt løber jeg med en lidt for høj puls, som jeg også siger på klippet neden for
Jeg tror også jeg får løbet lige en tand for stærkt. Jeg ender i et avg på 6m24s, men det dækker også over at vente ved lyskurv, nogle gange at skulle vente på Susanne og børnene når de blev sat på en mindre bakke eller andet, så der er måske gået et minut og det er alligevel 5-6sek/km..
Det gik lidt tungt de første 3km, men så synes jeg egentlig det gik med overskud, men med et pulsavg på 165 synes jeg det virker uoverskulig at jeg om under 2mdr skulle kunne løbe med 1min hurtigere per km og dobbelt så langt, men vi får se, men der skal ikke være meget slinger i træningen.
8K @ 9,3kmt 0% Hældning
0Ja, så blev det tid til ugens lange tur. Jeg ville godkende 6K, være tilfreds med 7K, men håbet var 8K og den kvikke ved at det endte med de 8K, så det er jo dejligt.
Jeg synes dog pulsen lå noget højt i dag, jeg ved ikke rigtig hvorfor. Pulsen lå efter 30min på 166 og jeg slutter med en puls oppe omkring de 170. Den ligger ikke efter lang tid på 163, så alt i alt en ca 5-8 slag over hvad jeg synes at forvente.
Jeg har tidligere haft problemer med indeklimaet der hvor løbebåndet på arbejdet står, men i dag valgte jeg at lufte godt ud, så det kan ikke være det! Jeg er måske ikke ordentlig restitueret, men det kan jeg heller ikke få til at passe. Det er da nogen dage siden jeg løb sidst og har ikke mærket noget ubehag i kroppen – heller ikke til min “skade”. Måske er jeg ved at redde mig noget af den sygdom der pendler rundt hjemme på matriklen – det er snart ikke til at holde de pylre hoveder ud :S
I dag fortalte Susanne at Valdemar var faldet i søvn ude i gangen mens han skulle tage overtøj på en process der havde taget en time bare for at tage en striktrøje på også han valgte han åbenbart at kapitulere, som kun et barn på 3 år med snot i kroppen kan vælge
Selv overvejer jeg om løbebåndet på arbejdet er kalibreret rigtigt, så de 9,3kmt i måske snarre er 9,5? Tja, jeg ved det, for jeg løb med de gamle løbesko på og der har jeg ikke fået sat en foot pod på, selvom jeg har en ekstra.
Alt i alt rammer jeg en uge med det antal km, spom jeg skulle i henhold til det planlagte program og vidst nok med een enkelt km, som jeg kan sætte i banken
Jeg vil dog gerne snart op på at min ugentlig lange tur er 10K – nå det skal nok komme – det vigtigste er at jeg ikke mærker noget til det ubehag i benet.
Den kommende uge byder på lidt kvalitetstræning jvf mit program, så må vi se om jeg vælger at skåne mig selv eller jeg tager chancen og presser mig. Jeg vælger nok det sidste. Jeg savner lidt fart i bentøjet. Det behøver ikke at være så meget, bare lige oppe og sniffe til der hvor lungetøjet har svært ved at følge med og sveden løber, som vand fra en haveslange.
10K @ 6.27min/km 0%hældning pulsavg 160
0Det var lidt træls, jeg kom ikke ud at løbe i går, så jeg fik ikke 3 ture i sidste uge. Men tilgengæld faldt jeg i søvn under putningen af først Valdemar og siden under putningen af Sebastian og så vågnede jeg ellers noget groggy kl. 21. Ikke lige en løbetur jeg havde overskud til.
Men så har jeg en plan, en ny plan. Men jeg ved ikke om det bliver for voldtsomt, men en plan om at løbe 4 gange i denne uge. I dag mandag, onsdag, fredag og søndag. Men jeg må mærke efter og hvis jeg bliver for øm, så må jeg bare skære ned til 3 ture. Det vigtigst er det at få trænet de 3 gange og det skulle der være gode muligheder for denne uge.
Forhåndsgodkendelse til realkredit lån
En del af hele ideen med mine ansættelsesforhold, som jeg tidligere har skrevet om er meget “familiegunstige”, men måske næppe særligt karrierefremmende, er at vi har en masse fritid og frihed til at gøre hvad vi har lyst til. Og ikke mindst meget tid til bare at være sammen – som familie.
I dag har vi f.eks. ingen ting lavet, ikke det der ligner dagens gode gerning. Ren luksus og spild af tid, men bare det at være samme er jo skønt uden at skulle noget. Vi har set “Lille nørd” med børnene, læst bog “Otto er et næsehorn“. Susanne har bagt pølsehorn. Tja, og indtil løbeturen har jeg kun været uden for døren en gang i dag – med skraldespanden.
Vi havde store planer om det ene og det andet, men lige så langtsom er tiden bare gået og da stemningen trods vi kun har været indendørs har været god, så var der ingen hastværk med at komme ud, så det endte med en indedag.
Når, det jeg ville frem til er at der er EN ting vi skal bruge denne ansættelse til. Finde ud af hvor vores fremtid er og ikke mindst finde en bolig. Vi har i mange år kigget efter en “drømmebolig” og vi har brugt tiden på langtsomt at slække vores krav da drømmeboligen aldrig har været der – ikke til vores økonomiske formåen.
Men da vi nu har kig på noget, så er det tid til at finde ud af hvor meget vi kan låne til huskøb. For 1-1½ siden ringende jeg og fik en forhåndsgodkendelse over telefonen – sådan bare vupti, men jeg skal love for at tiderne er skiftet. De sidder tungt på pengepungen og første sted vi søgte om forhåndsgodkendelse og som ellers samarbejder med den bank vi har – ville de ikke låne os det vi tidligere havde fået tilsagn om. Så der var vi lidt panikken. Men nu er vi ved at “shoppe” rundt efter dem der kan/tør låne os det vi selv tror og mener at vores økonomi kan bære. Men indtil vi har den forhåndsgodkendelse på plads er det jo lidt svært at være hel seriøs omkring huskøbs-processen. Desuden har den vinter her ikke gjort det nemmere – da sneen og vejret har gjort det svært at komme til hovedstaden. Vi kigger nemlig på hus 2 steder – dels her i Odense, dels i nordsjælland. Og med den vinter har det været svært at komme til Kbh og se på boliger – og haver og andet er jo også svære at vurdere når der ligger 15 cm sne – så vi har ikke fået set så mange boliger her i starten af min ansættelse, men nu håber vi på at komme op i gear. Vi skulle gerne have fundet en plan over foråret, da Sebastian starter i skole her til sommer, så der skal vi ligesom vide hvor vores fremtid ligger, så Sebastian kan starte i skole. Det er ikke sikkert vi kan overtage et kommende hus på præcis det tidpunkt, men bare det at få ro på og vide, hvor vi skal til at kalde “hjem” bliver skønt.
Vi har virkelig brug for et boligskifte og mere plads – da vi er ved at få bims af vores nuværende bolig, som nok på papiret har noget plads – men det er ikke smart indrettet og det er 2 plan og anden plan bruges ikke til andet end at gå på toilettet eller sove. Ellers er vi stort set resten af tiden samlet på ca 30m2 + 1 køkken og det er et være gang rod og til at få bims af hele tiden at forsøge at rydde op eller komme til at sætte sig på noget legetøj. Desuden er entreen indrettet sådan at der dårligt er plads til overtøj, som en sådan vinter har krævet og så ligger den placeret, så man trækker sand og andet skidt med rundt i hele huset. Men det har da givet også nogle ideer til hvordan vores kommende bolig IKKE skal være – om ikke andet
Dagens tur
Planen var at løbe den langtur jeg ellers havde tænkt på i går, hvor jeg overvejede at løbe 10K. Undervejs tænkte jeg at jeg ville lade målet være at løbe 1t i stedet og så gemme de 10K til senere. Jeg kom dog i tanke om at den sidste tur jeg løb inden jeg fik min – ufrivillige – 46 dages løbepause netop var 10K og jeg var lidt interesseret i hvordan min pulsavg ville blive sammenlignet med denne.
Jeg valgt dog at lade hældningen i dag være 0% i stedet for de 2% jeg plejer, men når jeg løber så meget på løbebånd tænkte jeg at det var sundt for kroppen ikke hele tiden at have foden elaveret i en 2% hældning, så idag blev det ren 0%. Det gør jo også at pulsen er lavere end sammenlignet med den samme tur og så en stigning på 2%.
Det er dog med glæde at jeg kan se at jeg den 21. nov løb de 10K på samme løbebånd, med sammehastighed dog 2% hældning, men da med en pulsavg på 8 slag højere (168). Gad vide om jeg i dag ville have haft 8 slag højere puls med kun 2% hældning? Jeg tror det ikke, men den finder vi ud af på søndag, hvis jeg tør kaste mig ud i det. Det kommer an på hvor meget jeg får trænet her i ugen. Bliver det for voldtsomt er det ikke sikkert at jeg skal løbe 10K igen på søndag, men må nøjes med en 8K tur.
Dagens tur synes jeg egentlig gik nogenlunde ubesværet. Der var dog noget varmt dernede idag, så jeg var lige af båndet i 30 sek for at pege en blæser over mod mig, så den blæste på mine ben – det var dejligt. Måske det også begrænset pulsen.
Hvor om alting er er det da dejligt at min puls ikke ligger på det sammen som sidst – så min kondition med sikkerhed ikke var bedre. Nu kan jeg glæde mig over at det ser ud til at gå fremad – og det giver alt andet lige motivation til den videre træning og ikke mindst til at se om jeg kan trække 4 træningspas i denne uge. Det må komme an på humøret og om jeg føler overskud – men 3 pas SKAL jeg!!
7K @ 45min
0Tja, så var planen at løbe 5K, men lidt presset og lidt opfordret på baggrund af min tråd på dourun.dk og kva at jeg egentlig ikke havde ubehag efter sidste tur. Altså jeg følte mig okay restitueret, så hvorfor ikke lige presse mig selv lidt.
Det var sgu en dejlig tur idag. Jeg følte mig væsentlig bedre løbende end sidste gang. Det er jo ikke et fandens hurtigt tempo, men jeg synes det gik godt idag og pulsen ligger stadigvæk højt. Havde ikke mit løbeur på, men forsøgte at bruge pulsmåleren på løbebåndet. Sådan to handtag man skal holde på, så jeg ved ikke hvor gode de er. Men tilslut lå jeg omkring 174 i puls og det er jo ikke helt galt, men alligevel væsentlig højere end jeg gerne skulle kunne løbe det i om 4 mdr
Jeg har tilladt mig at tagge turen som en “langtur”, men med den form jeg har pt, må det betegnes som ugens langtur, så derfor. Ellers vil jeg mene at en langtur skal være over 10K, men der er jeg ikke endnu!
Det blev da et pænt antal km for denne første løbeuge. Næste gang jeg skal løbe er onsdag, da jeg har døgnvagt tirsdag til onsdag,
10K @ 6.27min/km
0Så blev det tid til ugen lang tur og jeg ender med et pulsavg på 168. Sammenlignet med 17 oct hvor jeg løb en lign. tur på løbebånd med pulsavg 165 tyder det på at det måske var lige tidligt nok at løbe efter kun 24 timers restitution, men ikke noget jeg egentlig kunne mærke under løbet. Jo, jeg kunne nok mærke at pulsen steg og det gjorde den fra ca 150 til en toppuls på ca 178. Det er sgu lidt ringe og vidner om at jeg i den grad mangler udholdenhed, så jeg jeg har noget at vinde. Skulle jeg gennemføre et halvmarathon i morgen, skulle jeg nok regne med et pace på omkring de 6.30 og det er altså næste et minut(50 sek) langsommere end målpacet om 5 mdr – kan jeg nå det?
Jeg kan jo starte med at få kontinuitet i min træning – altså ramme 3 pas i alle uger – så jeg kan da glæde mig over at jeg når det i denne uge om ikke andet.
Den 1 juli løbe jeg 15K – uden dørs – med samme hastighed, men et pulsavg på 155!!! Der vil jeg gerne hen igen!
Min skulder driller mig fortsat og den sovende fornemmelse lige så. Der var intet at mærke under løb, men det er mere som et meget slemt “hold i nakken”. Jeg er meget spændt på hvad min egen læge siger og om han har nogle spids kompetencer inden for bevægeapparatsklager? Jeg er pt. på en Ibumetin-kur. Det har jeg sku aldrig spist før og jeg tror aldrig jeg har spist medicin i så mange dage i træk som nu her. Vi skal i hvert fald tilbage til barndommen og mellemørebetændelse. Om det flytter noget ved jeg ikke, men det irriterer mig mest er – hvad er den udløsende årsag?







Kommentarer