Posts tagged tempotur
11K inkl 6*1000m@5.36min/km IP:400m@6,27m/km pulsavg 161
1Utroligt, men ikke desto mindre sandt. 1 uge, 7 pulsslag mindre avg om samme belastning.
Der er mange forhold der spiller ind på ens puls, mange. Men faktum er jeg ikke var oplagt til at løb i dag. Ikke at jeg var løbetræt, eller havde fysiktekvaler – jeg var bare akkurat lige så træt, som man er når man er hjemme med 3 børn i alderen 1½, 3, og 5 år en hel dag. Træt i hovedet og bare lyst til at se en film, læse en bog eller se dum ud på sofaen.
Men planen ville noget andet, jeg ville nu også, jeg orkede bare ikke rigtig. Men skal jeg nå en lang tur ude og med optimal restitution, så måtte jeg afsted, da jeg søndag skal arbejde og derfor kun har lørdagen til den lange tur…
Nogen gange er det at skulle det nødvendige der gør forskellen… Hvem har ikke siddet og skrevet dansk stil kl. 22 aftenen før den skulle afleveres? At skulle tvinger en til at gøre det og det er vel også det rationelle ved at have en fast træningsplan og ikke bare træne efter forgodtbefindende… Man kan se man får gjort det man skal, man kan forsvare at man gør det man skal, og ikke mindst man kan planlægge, så man når det man skal… Tak coach!!
Nu noget uoplagt på løbebåndet, hvor jeg gjorde noget jeg ikke før har gjort på et løbebånd, jeg gabte – 3 gange for det ikke skal være løgn. Gabte under opvarmningen.
Jeg valgte at træne på bånd grundet tidspunktet for træningen og for at begrænse belastningen mest muligt. Rationelt set ville jeg dog gerne have nogle km i mit halvmarathon-tempo på landevej, men det må komme og skuffelserne må så komme til den tid. I dag, på løbebåndet, gik det forrygende…
Jeg løb 1500m opvarmning med 0% i hældning og mit tempo på 9,3kmt aka 6min27sek på km. Her efter røg hældningen op på 1% og ved den hældning blev der spist 6*1000m ved 10,7km aka 5.36 med intervalpause på 400m ved 9,3km og fortsat 1% i hælning. Tilslut 1100m nedvarmning ved 0% og 9,3km.
Makspulsen målt ved de respiktive cykler:
1. 166
2. 169
3. 171
4. 173
5. 174
6. 175
Jeg laver altså, som det også kan ses en flot trappe.
Pulsavg ender på 161 modsat 168 for en uge siden, og det bringer mig helt i tvivl om jeg også fik sat hældningen til 1%. Jeg husker det sådan… men i tvivl er jeg…
Uanset hvad, pulsmæssigt fik jeg et “roligt” pas og alligevel fik jeg noget træning af farten ved halvmarathon – så bliver det spændende at omsætte til landjord…
Jeg er godt tilfreds med dagens pas – specielt når der som udgangspunkt ikke lige var det store mentale overskud…
11K inkl 6*1000m@5.36min/km IP:400m@6,27m/km
4Salig er den der løber tempoløb….
Jeg har alle dage godt kunne lide tempoløb. Det er hårdt, men ikke rigtig hårdt, man får noget længde på sin tur. Man sveder, og jeg elsker at svede og jeg er af typen der sveder meget og nemt…
For mig har tempoløb altid været en given distance, der løbes i mit tempoløbpace. Ingen pauser, bare gasse op…
I dag skulle jeg prøve noget nyt, noget jeg ikke har prøvet før: tempoløbs-intervaller. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har tænkt på det før, men det er jo smart. Man kan holde til flere km, man får derved en øget distance, både for turen generelt, men også i det tempo man træner at løb i. Det er afvekslende og derved motiverende.
Jeg startede med 1500m opvarmning ved 9,3kmt og 0% i hældning. Herefter blev stigningen sat til 1% og tempoet til 1000m med 5,36 (10,7kmt) – herefter 400m løb ved 9,3kmt og denne cyklus blev gentaget 6 gange. Det gik meget stille og roligt og var ingenlunde svært, jeg kunne mærke pulsen steg, men kun gradvis, så det var ikke galt hårdt. Da jeg skulle til nedvarmningen stod tælleren allerede på 9,9km (1500+6*400+6*1000) og næsten en time. Mener omkring 58min, så jeg valgte at løbe til tælleren stod på 11km svt til ca 7-7½min nedvarmning.
Pulsen stiger fra ca 170 i slutningen af første intervalpas til 182 i slutningen af sidste pas.
Jeg svedte godt nok meget – fuldstænding gennemblødt, så min hvide løbeshirt jeg har fra da jeg løb Danske Fragtmændløbet omdannede mig til en deltager i en Mr-Wet-T-shirt-konkurrence. Den var sgu hel gennemsigtig….
Hjemme blev der drukket 2 glas vand og lige spist en banen.
Dejligt at løbe om eftermiddagen. Det er klart mit ynglingstidspunkt at løbe på, hvis jeg selv kunne vælge. Man er kommet igang med dagen, har fået lidt mad, har spist frokost, ja, der er jeg i trivsel.
Jeg løb i mine nye løbesko og jeg føler egentlig de er løbet til nu. Der intet at mærke på skinneben eller noget, så det er jo fint nok! Desværre var min footpod løbet tør for batteri, så distance og cadance er ikke med. Jeg må have glemt at slukke dem efter sidste tur… Træls.
På søndag er planen en 10K, men så må vi se om jeg skulle tage en rolig gang på bånd eller løbe uden for. Hvad siger coachen når nu jeg løb mit intervalpas udenfor, så var det måske en ide og tage en skånetur. Jeg gør som der bliver anbefalet…
Jeg skal nok lytte!!
8K inkl 4K @ 5.36/km 2% hældning
6Nøj, jeg er kampklar. Skuffelsen over søndags dumme løb og store fejldisponering har lagt sig og tilbage er lysten til at give den en skalde de næste 2 mdr. Det er ikke sikkert jeg kan nå mit mål allerede til maj om sub2 timer på et ½marathon, men nu har jeg sat mig for at øge intensiteten.
Jeg har nu mere end 2 mdr – lad os kalde det – grundtræning i kroppen, så nu tillader jeg mig at øge både kvalitet og kvantitet. Jeg vil ikke skide 10% reglen et stykke, men jeg vil heller ikke lade mig binde fast af den. Jeg vil løbe på fornemmelsen af hvad kroppen kan klare, samt forceret lidt af den motivation jeg håber at kunne oppebære.
Målet er 3 gange om ugen. At fra denne uge at starte med en langtur på 10km og så langtsomt bygge den op over de næste 8 uger – det er vidst ikke for tidligt. Formindtlig med 2K hver anden uge. 10-12-14-16. At få noget mere tempotræning i ½marathontempo, muligvis ved at ligge 1K til per uge, så skulle jeg gerne nå op i 10-12km i tempo-interval på en uge. At få noget mere intervaltræning, hvor jeg sikre en kardielbelastning på en puls på 189-190 i gerne 8 -15min per uge. Intervaldelen tro jeg ikke jeg øger væsentlig da dette nok vil være den mest skades-provokerende del at overdrive.
Jeg vil fastholde nogle træningspaces på ½marathon=tempotræning på 5.36/km. Interval på 12,5-13kmt. Roligt løb 6.27/km. Søndagens løb gav jo ikke anledning til at jeg skulle rykke på den grænse.
Jeg skal til at løbe noget mere uden for – det er sikkert og motivationen er der skam også, så det er bare lige med at give mig selv det sidste spark og få lagt nogle træningpas i dagtid og ikke kl. 20 om aftenen…..
At jeg ikke har fået trænet før i denne uge skyldes at jeg mandag hvilet ud og var sur
at jeg tirsdag var faldt i søvn kl. 19.45. At jeg onsdag havde en skod-døgnvagt og først fik nattero kl. 2.00 uden tid til løb… Så det blev til aften. Planen er jeg så løber lørdag morgen og det jo passende en tur uden for
og så igen søndag aften, så er der 3 pas med 36 timers mellemrum – det burde gå..
Skademæssigt er der ingen problemer. Ingen smerter eller ubehag. Jeg føler mig på toppen.
Dagens pas
2½km opvarmning og så ellers 4km tempoløb. Tænkte på 5km, men kunne godt mærke det blev lidt hårdt til sidst, så jeg nøjede med 4K. Så fuldte 1½nedvarmning. Næste gang tror jeg at jeg nøjes med 2K ned og op, men jeg var ikke helt opmærksom på opvarmningsdelen og pludselig sagde den 2.25, så jeg ventede med at øge tempo ved 2.5 – så er det nemmere at regne
Jeg ligger generelt med en noget højere puls end normalt og kan godt mærke at der er 2% hældning på – det giver sgu mere og ligner nok mere udendørsforhold end alene 0%. Opvarmningen sluttes i 158-160. Tempoløbet sker i 178-180. Mens nedvarmningen ligger i 170. Så samlet set en pæn høj puls.
En puls der viser at formen ikke er super, som min 5K jo også vidste, men det var nu dejligt at svede som jeg husker jeg kan svede. Det føltes hårdt, men ikke uhyggeligt.
Jeg glæder mig til næste pas….
7K inkl 4K@5.44 pulsavg 167 0%hældning
0Sikken en tur. Det er fandme skønt at kunne løbe mens man er på arbejde – det skal man sgu ikke klage over. Sikken en gave.
At løbebåndet har sit eget liv er en anden historie. Det sjoveste er det har et minutur der ikke kan tælle. Jeg ved ikke hvordan det kan løkkes uret at tælle 30sek forkert på 43 min. Mit FR 405 viste en tid på 43min, mens løbebåndet sagde 42m30sek. Godt nok var det tempoløb idag, men jeg løb skisme ikke så hurtigt at tiden hverken gik i stå eller baglæns – eller det skulle da lige være løbebåndets ur ![]()
Jeg opvarmede med 9,3kmt og satte så hastigheden til 10,7kmt til tempoløb. Det burde give en tid på 5.36, men min food pod sagde konskvent ca 5m44sek per km, så jeg løb mit tempoløb for langtsomt. Det sjove er dog at pulsen – igen på dette løbebånd – var højere end når jeg løber på det i OUHs motionsrum. Sjovt for det føltes ikke så¨hårdt som pulsen ellers dikterede, men det er jo kun skønt.
Jeg kan se at jeg løb med en pulsavg på 160 de sidste 500m af mine 1500m opvarmning – det er ellers højt skal jeg love. Den burde ikke ligge over 153, men sådan er det åbentbart på det løbebånd. Jeg ved ikke om det er fordi jeg er lidt mere stresset når jeg sådan river tid ud til at løbe på løbebånd i arbejdstiden eller om løbebåndet måske har en lille hældning på 2-3% selvom det er sat til 0%? Men jeg må vel bare set det som lidt bedre kardieltræning.
Indeklimaet har tidligere plaget mig i rummet, men i dag løb jeg med åbent terresedør, så jeg synes ikke det var et problem i dag.
Jeg glæder mig allerede til lørdagens eller nok bedre, søndagens rolige langtur på 8K – hvis der fortsat ikke er klager fra bentøjet. Jeg tør endnu ikke helt slappe af fra det skidt, men jeg synes ikke rigtigt at mærke noget til det. Hverken i hvile eller løb. Ellers korter jeg bare turen ned til 5K
Arbejde
Idag blev jeg kaldt ind på den ledende overlæges kontor, ikke fordi jeg var taget i at løbe i arbejdstiden
nææ, jeg har sørme fået min introduktionsstilling i psykiatri, så det er jo skønt. Det giver ansættelsestryghed, det giver adgang til kurser og et formaliseret uddannelsesforløb og jeg har fået stillingen på de vilkår jeg nu en gang har søgt under – nemlig alt overvejende vagtarbejde. Det er dagligt med en flexibel arbejdsgiver
Lønmæssigt har det ingen betydning måske 500kr om måneden…
Vægten
I morges havde jeg en af de dage hvor jeg turde stille mig på vægten. Desværre vidste den 79,9 så jeg har siden jeg startede med at løbe ikke tabt et gram. Tværtimod jeg har taget 400g på. Med en vægt på nær de 80kg nærmer jeg mig et BMI på 25, faktisk er det på 24.66. Jeg vælger dog at antage at det drejer sig om øget muskelmasse, men jeg ville nu gerne længere ned mod de 75kg. Men vægten er ikke mit primære mål, så jeg har intet gjort for at tabe mig. Jeg mener generelt at jeg spiser en sund og varieret kost rig på fibre, men som nok kunne være mere rig på grønsager.
8K 2K Op 4K@5.36(HMT) 2K ned 2%Hældning
5Så fik jeg armene ned. Det var blevet hverdag igen. Igen synes pulsen at den skulle arbejde som jeg forventede og miraklernes tid var forbi – men det var sjovt at mærke sidste uges optur og det viser at jeg da har noget fart når jeg rammer dagen.
I dag blev nok en gang en tur i de nye løbesko og jeg tillod mig at sætte hældning til 2%, men det fik da også pulsen til at stige en hak
2K opvarming gik okay, men pulsen lå allerede over vanligt opvarmningsniveau og jeg håber det skyldes at jeg valgte at løbe omkring en time efter et ordentlig herre-måltid og indtag af henved en liter vand.
Der burde gå lidt længere tid, men hvis også der skal være lidt fri-aften, så var det bare afsted.
Tempo-løbet synes jeg holdt hårdt specielt den sidste 1K og jeg synes det virker uoverskuligt at skulle holde det tempo i 21K og samtidig tabe tid ved vand-poster.
Men med træning når jeg det måske. Jeg vil kæmpe videre!!
En bar-graph over hvad jeg har løbet, måned for måned, det sidste år. Lavet med mit plugin til WordPress Runners Log
3,5K inkl 2K@5.36
3Så blev det tid til ugens anden tur.
Jeg havde glædet mig til denne tempotur, hvor jeg håbede på at kunne løbe 5K, men ville være tilfreds med 3-4K i planlagte halvmarathon tempo.
Opvarmningen gik fint. Jeg følte mig måske lidt tung i det, men det er også 4 dage siden jeg løb sidst, så tænkte det var det. Pulsen lå dog lidt lavere end normalt, så det så jeg som et godt tegn. Ca 152 rammer jeg til slut i opvarmningen. Om end den ikke gerne skulle ligge over 150, men omvendt har ligget på 155-158 den sidste tid.
Første tempokm gik med maxpuls på 168, så det er jo fint nok, men igen følte jeg det tungere end pulsen berettiger. 2K begyndte det at nive fortil på begge skinneben. Ohhh, nej skinnebensbetændelse? Ja, jeg turde ikke tage nogen chancer og valgte at afbryde dagens pas.
Lidt surt, men endnu mere vigtigt ikke at blive skadet. Det må have første prioritet.
Jeg ved ikke om det skyldes mit nok lidt friske udlæg for januar måned, som jeg nu skal betale prisen for? Eller om det på grund af de nye sko?
Planen var eller er på søndag at løbe 10k, men vi må se. En ting er sikkert – det bliver i de gamle løbesko. Det bliver i roligt tempo. Det bliver uden hældning på løbebåndet.
Det vigtigste for mig – alt overvejende – er at få nogle km i benene, så kan det være jeg hellere må drosle lidt ned på den kvalitet jeg har forsøgt at ligge ind i programmet. Men mit oprindelige program, som kan ses til venstre rummer heller ikke den kvalitet, som jeg ellers har præsteret. Men man bliver jo nemt ivrig når man har nogle mål man gerne vil indfri.
Nå, jeg håber det bare var et engangstilfælde, som bare er resultat af nogen på dagen “stive” ben.
UPDATE: Ser lige det er årets tur nummer 13. Den lader vi lige stå
6K inkl 3K@5.36 (½Marathon-tempo) pulsavg 159
0Nye løbesko
I dag tog jeg mig samme til det jeg nok burde have gjort for uger, måske måneder siden. Nemlig at købe nye løbesko. Jeg tog Valdemar med på ladcyklen og tog op til Dalum og multiatleten. Den eneste butik jeg kender til, som laver løbestilsanalyser her i byen – der er sikkert flere. Jeg gider ikke Sportsmaster eller den slags – man kan lige så godt gå illusionen og linen helt ud.
Jeg har for nuværende New Balance NB 1224, som jeg skønnet har løbet 1000-1200km i, så det er jo ved at være udtjent og det mente sælgeren også. Han anbefalede mig at komme lidt før, så jeg i en længere overgangsperiode kunne skifte mellem 2 sko. Han mente at det ville forlænge skoens levetid også. Så var skoen altid tør når man brugte den. Valid argument. Jeg må tage mig sammen inden jeg skal have sko næste gang. Måske jeg dog frem over frister mig selv til at købe sko hjem fra nettet.
Efter at have fået foretaget en gang analyse i 3 par sko her i blandt den nye udgave af den NB jeg allerede har, så endte jeg en tur på løbebåndet i et par nye sko.
Jeg kender ikke mærket, men synes egentlig de sad fint og analyse viste åbenbart også at jeg havde en natur landing i den. Det irritere mig lidt at jeg ikke fik spurgt hvad han ville kalde min type landing? Måske jeg skulle sende dem en mail og spørg.
Jeg ved nemlig ikke om jeg er hæl-lander eller midt-fods-lander. Jeg synes på videoen at det lignede noget midt imellem, men så trænet er min øje ikke at jeg kan se det. Men jeg kan da se på mine gamle sko at hælen er slidt, men jeg synes ikke det så ud som om jeg er en “hård” hællander i såfald. Vi må se.
Nå jeg endte med at gå hjem med en Saucony progrid Phoenix 4. en mærke og en sko jeg ikke lige kender så meget til. Men at den passer er jo fint nok. Og den føles heller ikke specielt tung.
Jeg har nu prøvet den en gang på løbet båndet på dagens tur og den generede ikke, så men vil lige tage et par ture til, dog ikke den næste tur. Tror jeg vil gøre som sælgeren foreslog – nemlig at skifte lidt.
Men jeg gik over til motionscenteret i mine “gamle” sko og jeg må sige at jeg godt kan mærke at det er meget mere stive og “flade” – næsten en ren barfodsoplevelse i forhold til den nye sko.
Nå, ja – jeg bruger størrelse 41! Så det jo næsten damesko…
Men en lille fod er = en let fod, som igen er en fordel med lille distalvægt når det gælder løb…
Jeg gav 999kr for skoen. Netop som jeg sidder og skriver har Susanne fundet den til 511kr inkl porto over nettet – hvis den er god så skulle man måske lige snuppe et ektra par.
Dagens tur
Jeg gentog mit lille tempotur pas med 3k ved halvmarathon tempo. Opvarmning gik med en max puls til slut på 155. 1K ved 165, 2K ved 168-69. 3K 170-171. Nedvarmning i 163. Ender med en pulsvag på 159, så det er jo ganske godkendt når jeg kan se jeg løb samme tur, på samme løbebånd d. 21/1 med en pulsavg på 164 og jeg skriver:
1,5K opvarmning blev løbet med en puls på ca 150-155. Tempoløbet sluttede med en puls på ca 177-178. Nedvarmingen – igen 1,5k@9,3kmt – lå med en puls på omkring 167-170.
Det er altså alligevel markante fald over hele linjen – det lønner sig at løbe eller at få nye løbesko
6K inkl 3K@5.36min/km (½Marathon tempo)
1Innovation camp 2010
I går var jeg en tur på Skodsborg kurhotel og spa. Ikke at jeg lå og boblede i en eller anden holistisk saltlage – næ, jeg var der i frivillig arbejdsøjemed. Tjansen var ulønnet, transporten dog betalt og middagen lige så.
Jeg var blevet headhunted sammen med 20 andre klinikere, IT-folk og nogle ingeniører til en session om udarbejdelsen af “fremtidens kliniske mobile device”.
Her skulle vi i plenum udtænke hvordan vi ser fremtiden mobile – det var en sjov og anderledes process med helt andre arbejdsgange end dem man kender fra lægeskolen. Når DJØF møder naturvidenskab – men ikke mindre underholdende.
Det var dog en lang dag – da sessionen startede kl. 14 og sluttede kl. 22 og jeg var så først hjemme kl. 00.30.
Baggrunden var at Center for Sundhedsinnovation(CSI) havde fået til opgave af Koncern IT, også under region hovedstanden, at udarbejde et oplæg til et sådan device. Gårddagens session var så et led i CSI projekt.
Det kunne være sjovt at deltage i en anden gang. Det er sjovt at bruge sine IT-kompetencer på anden måde og binde det op på sin kliniske baggrund. Det er en sjov kreativ process og man får jo mange sjove input og talt med andre faggrupper – med en helt anden teknisk indsigt ind jeg selv har.
Dagens tur
Jeg tænkte at jeg i dag ville forsøge regelret tempoløb. Ikke langt, men bare lige løfte brodden for det. Det er jo ikke for tidligt at begynde at træne løb i mit kommende halvmarathontempo et tempo jeg da gerne skulle kunne holde ubesværet i 10-15K inden den store halvmarathontest. I dag fik jeg da klaret 3K.
1,5K opvarmning blev løbet med en puls på ca 150-155. Tempoløbet sluttede med en puls på ca 177-178. Nedvarmingen – igen 1,5k@9,3kmt – lå med en puls på omkring 167-170. Altså noget højere end ved opvarmingen. Det viser jo meget fint at jeg trods kun 3 km løb er blevet udtrættet så meget at jeg ikke kan få pulsen ned. Men det kan der jo heldigvis ændres på – ved fortsat at løbe. Og det har jeg tænkt mig.
7K inkl 3K@5.36min/km
2En slagen kriger
Planen havde været at løbe lidt før i ugen, men jeg har gennem nogle uger døjet med en skade af min venstre skulder, en skade jeg ikke har nævnt, da jeg ikke har set den som værende løberelateret. Det tror jeg fortsat ikke den er. Men nu er den gået helt amok. Nærmest en konstant trykkende smerter over venstre skulder, ind imellem med sovende fornemmelse ud i 1-3 finger. Jeg var til noget massage af den tirsdag hos en fys-studerende. Jeg har mange stramme muskler over skulderen og det er næppe en bursit(slimsæk-betændelse). Selv kan jeg ikke blive helt klog på hvad det er for en sag. Der er ingen kraftnedsættelse, der er ingen bevægeindskrækning. Men den sovende fornemmelse strækkende ned af lateralsiden (ydersiden) af hele armen og ud i fingrene (tommel, anden og 3. finger) svt innervationen af nervus medianus er det der bekymre mig.
Så nu har jeg bestilt tid ved min egen læge mandag kl 14. Det er sgu mange år siden jeg har været til lægen, så han kender ikke mig og jeg kender ikke ham. Sidst jeg selv var patient var da jeg fik fjernet blindtarmen i 2008. Jeg håber lidt han kan gennemskue en årsagssammenhæng end jeg kan – og vil han give en blokade, så siger jeg sikkert gå, for det her er ikke hold bart.
Jeg vågner om natten af smerterne, så det er sgu ikke så sjovt.
I dag er det heldigvis ganske roligt og jeg har sovet godt i nat. Jeg har taget fast ibuprofen i 3 dage, måske det er det der tager toppen? Jeg valgte alligevel at løbe, for de andre gange der har været noget har det ændret sig ved løb. Jeg synes dog ikke jeg havde overskud eller ville overdrive, så det blev kun til 3 tempokm. Og jeg blev da også lidt skuffet over at se at pulsen på blot 3 km rammer 178 skulle jeg løbe i en halvmarathon ville jeg ende i puls på 250 eller noget
Så der lang vej igen, men jeg ved jo også det er udholdenheden der skal arbejdes med, men nu skal jeg først blive min skade kvit.
Hvis min skulder vil, så regner jeg med at tage en rolig 8-10K i morgen aften, så har jeg fået 36 timers hvile og når alligevel 3 gange i denne uge.
Det gode er bentøjet er der ikke det mindste med
8K inkl 4K@5.36min/km
2Der er intet som at løbe inden en mindre fest, og fest skal der være i aften. Først ydelse, så nydelse – det er jo et godt mantra, som jeg efterlever her til aften.
Der er FCK-Barcalona og som FCK-fan, så er der jo ingen undskyldning. Som realist og ikke fanatist forventer jeg ikke at vi kan slå Barca, men jeg håber oprigtigt på at de i dele af kampen kan blive presset lige som jeg håber at vi kunne lave en enkelt kasse. Det man frygter er selvfølgelig at FCK går ned og får en international ydmydelse.
Det er desværre ved at være år siden jeg har været i parken og se FCK, men det derfor kan man jo godt holde med byens hold. Som gammel Gentofte borger var jeg i min spæde ungdom oppe og se 3′erne (B1903) spille på Gentofte Station, siden blev det til FCK som jeg har fuldt siden starten, men som årene er gået og børnene er blevet fler’ og tiden på fyn stadigvæk større, så er antallet af kampe blevet reduceret. Men jeg ser glad med hjemme fra stuen og i aften er en af de aftner jeg har glædet mig til i dage…
Løbet, livet og dagligdagen
Jeg synes jeg er inde i et godt flow med stor lyst til løb. Jobskiftet har da også været en medvirkende årsag og det er tydeligt at mærke at jeg har mere overskud i det daglige alene af den grund, men det skal man da også have når man kun skal arbejde 21 dage på 14 uger, men så er det også 24½ time hver gang. Belastningen er dog ikke 100% i vagten, så det er jo altid noget. Det betyder dog ikke at jeg har fri alle de andre dage – ingen af vores børn går i institution; ergo de passes hjemme og med 3 børn er det jo også en fuldtidsopgave ikke mindst for Susanne og det er da tydeligt at hun også har haft glæde af mine nye jobvilkår. Selv ville jeg da nogen gange ønske jeg havde mere tid til mig selv: tid til bare at læse, tid til at fordybe mig, men sådan er det jo ikke når det sværmer med børn og leg. Omvendt – og det er også årsagen til jeg accepterer vilkårene – så får jeg så uendelig meget dejlig tid sammen med mine børn – en tid der aldrig kommer igen. Dette uden vi skal tale kvalitetstid. Børnene får en ro i deres hverdag – ikke noget med at blive sparket ud kl. 6 af sengen og smidt i en barnestol og så ellers tilbring 37 timer ugentlig i en larmende institution, hvor det ugentlige antal voksenkontakttimer per barn er 5 timer. Jeg siger ikke at institutioner ikke kan bidrage med noget godt, men min klare holdning er at børn anbringes for mange timer uden for hjemmet.
Ud over at være en politisk/pædagoisk prioritering, så er det også en økonomisk. Vi har kun en indtægt og det er min. Den er ikke dårlig, men som husstandsindkomst samlet set (400.000kr per år), så ligger vi ikke i den tunge ende. Susanne får ingen penge da hun jo ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet – derfor rammer regeringens nyere planer om at reducere i børnechecken ikke glæde her i husstanden. Det kunne også være rart om pengene fulgte barnet, så man fik de penge kommunen ellers giver i kommunalt tilskud per barn – altså det beløb ud over forældrenes egenbetaling.
Hvilepuls
Som jeg skrev i et tidligere indlæg var jeg overrasket over at min puls i sofa var 57 lige efter jeg havde sat mig ned ergo måtte hvilepulsen være lavere. Natten til i går lavede jeg så en test, hvor jeg sov med pulsmåler i 3½ time – hvorefter jeg vågnede op og tog den af. Den endte med en gennemsnits puls på 53 – jeg kan desværre ikke se pulsprofilen endnu – da min computer fortsat ikke virker… Den absolut laveste værdi er ikke lig med hvilepulsen, så uden at have set pulsgraften, så vælger jeg alligevel at nedgradere min hvilepuls fra 55–>53. Ikke alverden, men det giver da 2 slag mere at arbejde på og trenden er jo heldigvis den rigtige. Jeg har intet mål for hvilepulsen, men det kunne da være sjovt om den kom under de 50, men spørgsmålet er om den kan komme det når jeg kun dyrker motion max 3 gange ugentlig, men det må tiden vise.
Dagens tur
Det var ikke svært at give sig på dagens tur og jeg var tæt på at snuppe 5K i mit halvmarathon tempo, men jeg holdt mig og den sidste km ville nok også have været hård. Under opvarmningen (2K) sluttede jeg i puls omkring de 165. Tempoløbet blev løbet i en puls der ender op i 180, mens jeg slutter i en puls mellem 173-170. Samlet avg for turen som sagt 169. Jeg er ikke i topform kan jeg se, jeg skal ikke ligge med en puls på 165 under opvarmningen og ved det tempo husker jeg at have løbet med en puls på omkring de 150-153, men konkurrencen er heller ikke lige for og der skal også være en grund til at træne
Nu vil jeg se FCK-kamp







Kommentarer